Færre ordblinde end andre jævnaldrende gennemfører en ungdomsuddanelse

På trods af at en ligeså stor andel af de ordblinde fra årgang 1997 starter en ungdomsuddannelse, som deres jævnaldrende, er der en væsentligt mindre andel som gennemfører. Flere peger på at dette er en konsekvens af mangelfuld vejledning, som kan skyldes flere forskellige faktorer.

Af Martin Søndergaard Jensen og Anders Juel Pørtner

I november sidste år udkom Egmont Fondens rapport for 2018. Årstemaet var ordblindhed, og et af hovedbudskaberne var, at ligeså mange ordblinde påbegynder en ungdomsuddannelse som andre, men færre af de ordblinde gennemfører. Ifølge Socialstyrelsen opfatter syv procent af den danske befolkning sig som ordblinde.

En af de ordblinde, som har haft problemer med at gennemføre en ungdomsuddannelse, er Frede Simonsen, som selv er droppet ud af fem ungdomsuddannelser.

Som man kan se på grafikken, er det 42 procent af de ordblinde på årgang 97, som gennemfører en ungdomsuddannelse, hvorimod 68% af den øvrige årgang gennemfører. Det sker på trods af, at ligeså stor en andel af de ordblinde på en årgang påbegynder en ungdomsuddannelse.

“Når man skal bruge fem gange så meget tid på at læse og skrive, så hober det sig op, indtil man stopper med at lave lektier eller ikke kan nå at lave dem. Til sidst havde jeg haft så mange opgør med det, at det at skulle lave en skriftlig opgave gjorde, at jeg gik helt ned“, siger Frede Simonsen

Vejledning er vigtigt

Birgit Dilling Jandorf, som er cand. mag. i audiologopædi og tidligere leder af Dansk Videnscenter for Ordblindhed, siger, at det er essentielt for ordblindes muligheder for at gennemføre ungdomsuddannelser, at de modtager tilstrækkelig og god vejledning.

“En ting er selvfølgelig, at de får læse/skrive-teknologi, og at de er gode til at bruge det. Men det er også vigtigt – og det siger de ordblinde også selv – at det kræver individuelt tilpassede IT-løsninger og vejledning. Derfor er det kritisk, at man får etableret støtte til skriftsproglige opgaver, men også studiestrategier. Hvad gør man, når man skal læse fagtekster, og hvordan får man struktureret sit studieforløb,” siger Birgit Dilling Jandorf

Samme budskab har Egmont Rapporten også, der påpeger, at støtte og vejledning har en positiv effekt på ordblindes mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Eksempelvis har 40 procent af de ordblinde, der gennemfører, modtaget individuel undervisning med en læsevejleder, mens 28 procent af dem, der ikke gennemfører, har modtaget samme hjælp. Samme tendens gør sig gældende med hjælp fra digitale hjælpemidler.  

Derudover er der, som det ses nedenfor, stor forskel på, hvordan de ordblinde som gennemfører en ungdomsuddannelse, og dem der ikke gør, vurderer omfanget og kvaliteten af den hjælp, de har modtaget:

At støtten og tilfredsheden med kvaliteten har en stor betydning for de ordblindes tilbøjelighed til at gennemføre ungdomsuddannelser, er Frede Boe Simonsen enig i. Han fortæller, at han har oplevet det samme, og at mangelfuld vejledning har haft en negativ betydning for hans uddannelsesforløb.

“Jeg fik IT-rygsæk, hver gang jeg startede en ungdomsuddannelse, men ingen af gangene fik jeg undervisning i, hvordan jeg skulle bruge dem. Jeg fik et værktøj, som jeg ikke anede, hvordan jeg skulle bruge. Der er mange forskellige programmer på computerne, og det er svært at vide, hvad man skal bruge dem til,” siger Frede Simonsen.

SU-styrelsen finansierer specialundervisning 

Finansieringen til Specialpædagogisk Støtte (SPS), som er en bærende kræft i hjælpen til de ordblinde på ungdomsuddannelserne, kommer hovedsageligt fra tilskud fra SU-styrelsen. De kompenserer ungdomsuddannelserne med et beløb for hvert barn, der skal have SPS-støtte. Beløbet er dog ikke stort nok til at dække eventuelle tillæg til uddannede læsevejledere.

Og deri ligger en af forklaringerne på, hvorfor at vejledningen til de ordblinde på ungdomsuddannelserne ikke er optimal, hvis man spørger Lone Jøhnk, formand for Læse- og matematikvejlederforeningen.

“Hvis skolerne skal bruge lærere, som har en højere timeløn, end det der afregnes fra SU-styrelsen, så skal skolen ind og bruge af egne økonomiske ressourcer. Der kan de prioritere at lade nogle ikke læsevejlederuddannede yde SPS-støtten. Og så bliver jeg nødt til at sige, at så bliver vejledningen altså ikke ligeså god,” siger Lone Jøhnk.

Lang tradition for læsevejledere på gymnasierne

Det tyder dog ikke på, at ungdomsuddannelsernes manglende brug af uddannede læsevejledere er et udbredt problem. Direkte adspurgt om brugen af uddannede læsevejledere svarer seks rektorer fra gymnasier fra Rødkilde Gymnasium, Nordfyns Gymnasium, Skanderborg Gymnasium, Aalborg City Gymnasium, Marselisborg Gymnasium og Aarhus Statsgymnasium, at de alle har og bruger uddannede læsevejledere til SPS-støtten.

At den udbredte brug af uddannede læsevejledere skulle være en retvisende tendens, bekræfter Jakob Thulesen Dahl, næstformand for Danske Gymnasier. Han vil dog ikke afvise, at de aktuelle sparerunder kan have konsekvenser for tendensen.

“Alle gymnasier har uddannede læsevejledere. Det er traditionsområde for os, fordi at det er vi nødt til at kunne tilbyde. Jeg kan ikke afvise, at det på et tidspunkt rykker sig med besparelserne, men som det er nu, er det ikke noget, der bliver sparet væk. Tværtimod faktisk,” siger Jakob Thulesen Dahl.

Forskellig finansiering af specialundervisning i folkeskolen

Finansieringen til støtte og vejledning til ordblinde i folkeskolen sker gennem tilskud fra kommunen. Her kommer tilskuddet som en samlet pose penge, og ikke som et tilskud pr. barn, ligesom på ungdomsuddannelserne.

At der kan være forskel i finansieringen til ordblindestøtte i folkeskolen, kan også være et element, hvor der bliver skabt forskel i måden, man vejleder ordblinde på, og hvor kvaliteten for enkelte kommuner halter efter. Det mener Birgit Jandorf, cand. mag. i audiologopædi og tidligere leder af Dansk Videnscenter for Ordblindhed

“Det er en udfordring, at praksis i kommunerne er så forskellig. Vi kan have en situation, hvor nogle læsevejledere får rigtig mange timer til at følge elevernes udvikling, og så er der nogen i andre kommuner, som kun har 1-2 timer om ugen med eleverne,” siger Birgit Dilling Jandorf.

I Dansk Lærerforening peger man også på, at den økonomiske kompensation ikke dækker læsevejledernes muligheder for at understøtte de ordblindes behov i grundskolen.

“Generelt vil vores holdning være, at der ikke er nok ressourcer til at løfte den store opgave, det er med at løfte elever med særlige vanskeligheders behov. Man bliver ikke kompenseret en-til-en, siger Juliane Christiansen, uddannelsespolitisk konsulent ved Danmarks Lærerforening.

Tidlig opsporing hjælper

I følge Egmont Rapporten så er 52 procent af de adspurgte ordblinde opmærksomme på, at de er ordblinde, når de er ni år. 27 procent af dem er som 10-årige testet for ordblindhed.

Tallene for testede ordblinde mener Birgit Dilling Jandorf er for få, og påpeger at en tidlig opsporing er en af nøglerne til at kunne levere god vejledning.

“Det er en forudsætning for at kunne levere en god vejledning, at man på skolerne ved, hvor mange der har det. Derfor er det meget vigtigt, at det bliver tidligt identificeret og opdaget, siger Birgit Dilling Jandorf.

I 2015 lavede man Ordblindetesten hos Undervisningsministeriet, som er en test, som skal identificere ordblinde tidligere i skoleforløbet. Samtidig skulle den sikre et ensartet fokus på området, hvor alle kommuner skulle have samme muligheder for at opspore ordblinde tidligt.

“Det er blevet meget nemmere på skoleniveau at identificere ordblinde, fordi man som læsevejleder kan være med til at teste, hvilket er positivt. Det næste er så, om man har kompetencer og ressourcer til at håndtere dem,” siger Juliane Christiansen.